
Om MV Polering
Kvalitet
MV Polering står for vinduespudsning i en kvalitet der er uden sammenligning.
Vi står selv for uddannelsen af vores folk. Hos MV Polering bliver en vinduespudser lært op helt fra bunden, og en stor del af uddannelsen består i at oplære vinduespudserne i egenkontrol.
Det bliver simpelthen en naturlig del af vinduespudserens arbejdsrytme, at kontrollere sin vinduespudsning inden opgaven forlades.
Tilfredshedsgaranti
Fordi MV Polering er så kvalitetsbevidste, tilbyder vi tilfredshedsgaranti. Det vil sige, at hvis vi ikke kan garantere, at resultatet af vinduespudsningen lever op til vores kvalitetsstandard, påtager vi os simpelthen ikke opgaven
Bevidstheden omkrig den kvalitet vi ønsker, har også resulteret i, at vi er Danmarks foretrukne samarbejdspartner indenfor vinduespudsning hos private. For hver 1.000 kunder vi pudser, har vi i gennemsnit KUN 3 klager. Hos os skal man kigge LANGT efter klagerne.
Tryghed
Vi kommer når vi skal, også om 2, 5 & 10 år. MV Polering har siden 1983 opbygget en solid og topprofessionel organisation. Vi er altid på forkant med videreudvikling og nyskabelser indenfor branchen. Vi bruger specielt vand, egne sæber og kun de bedste redskaber til at udføre vinduespudsning.
Dette er nogen af de ting der er med til at sikre den høje kvalitet og tilfredshed hos vores kunder, hvilket i sidste ende gør at vi ikke bare forsvinder fra dag til dag, men også er her om 10 år til at servicere vores kunder.
MV Polering's Historie
"Kig langt mod horisonten imens du bevæger dig over små barrierer...”
MV Polering ønsker at se længere fremad, både som arbejdsgiver, som samarbejdspartner, og som serviceyder. Stædighed og langsigtet styring, har været kendetegnet ved vores virksomhed i over 2 årtiers eksistenshistorie.
MV Polering blev stiftet i 1983 af et ambitiøst ægtepar, Mikael og Vivi Vergara, med det langsigtede mål at blive Danmarks største serviceyder indenfor vinduespolering.
Det har til tider været en hård kamp at opfylde drømmen!
Da blandt andet statstilskuddet til hjemmeservice i 1999 blev fjernet, mistede MV Polering store kundemængder.
Med en beslutningsdygtig ledelse og loyale medarbejdere, er det lykkedes at vende udviklingen i den rigtige retning, således at MV Polering i dag har over 11.500 kunder, og besøger mere end 150 Sjællandske byer (Se hvor vi polerer her).
Kunderne bliver serviceret af 30 ansatte fra hovedkontoret i Havdrup.
(Se alle vores medarbejdere her).
Siden 1997 er det ikke kun lykkedes MV Polering at genvinde kundemassen og erobre nye landsdele, men også at skabe en stabil udvikling.
MV Polering modtog i år 2004 årsprisen for den højeste kreditværdighed AAA, sammen med en relativt lille (4.6%) gruppe af successfulde danske virksomheder. Det flotte resultat er såvel MV Polerings ledelse, samt medarbejdernes fortjeneste.
Vision, Mission og Mål:
MV Polering har følgende Vision:
MV Polering skal være danskernes foretrukne samarbejdspartner indenfor vinduespolering
Det har resulteret i følgende Mission:
Vi vil gennem langsigtet og målrettet arbejde med løbende at forbedre vores interne rutiner og kundernes kvalitetsoplevelse søge at blive de største på markedet.
Vi vil også åbent og ærligt forholde os til de individuelle præstationer, der ligger til grund for virksomhedens samlede ydeevne.
Og virksomhedens Mål er:
MV Polering skal tilbyde systematisk udførte kvalitetspoleringer på konkurrencedygtige vilkår til både erhvervs- og privatkunder i hele landet.
Firmaet skal søge til enhver tid at have motiverede medarbejdere, der brænder for at gøre enhver kunde tilfreds, samt at have de bedste systemer til at udføre arbejdet på markedet.
Firmaet skal have en stabil vækst i tilgangen af kunder og ligeledes sørge for en passende indtjening.
Kundepolitik
Vi ønsker, at vores serviceydelse er en oplevelse, hvad enten det drejer sig om besøg af vores pudsere, kundens samtale med vores kontor, eller blot når kunden logger ind på vores hjemmeside.
MV Polering har igennem årene udviklet et servicekoncept der primært tager højde for kundens behov, og samtidigt tilstræber serviceydelser til så lave priser som mulig.
Det betyder flere ting:
- MV Polering stræber efter at servicere kunden fejlfrit. Hvis der alligevel skulle opstå mangler i den service vi tilbyder, arbejder vi ihærdigt på at rette fejlen til resultatet er som det er lovet, selvfølgelig til kundens fulde tilfredshed. Enhver tvivl om kvaliteten af vores polering, kommer i første instans kunden til gode. Derved håber vi på, at kunden oplever troværdighed i alt vi foretager os.
- Fleksibiliteten er MV Polerings anden stærke side. Vi har indført selvbetjening på MV Polerings hjemmeside, hvor kunden kan se alle bevægelser på sin konto. Vi håber og arbejder på at hjemmesiden i fremtiden bliver endnu mere brugervenlig, idet man som kunde ved at logge på, kan blive informeret om alle relevante oplysninger vedrørende kundens egen polering.
- MV Polering er organiseret således, at man med en relativ lille administration kan betjene store kundemængder, hvilket giver store driftsfordele og i sidste ende mere favorable priser.
-
Endelig har vi ordninger som f.eks. "tip en ven" der giver kontante kundefordele. For hver ny kunde man anskaffer, bliver man belønnet med en bonus på 150,00 kr. der godtgøres på kundens konto.
Medarbejderpolitik
At tiltrække og servicere kunderne til fuld tilfredshed, kan vi kun realisere ved at have et team af loyale og engagerede medarbejdere.
MV Polerings ledelse lægger derfor stor vægt på, at skabe rammer med formålet om at motivere og fastholde den enkelte medarbejder.
MV Polering har mange medarbejdere, der har været ansat i en lang årrække, og der er endda medarbejdere der er vendt tilbage til virksomheden.
Desværre er vinduespolering en af de brancher med en relativ hyppig personaleudskiftning. For at sikre en så vidt mulig ensrartet kvalitet i poleringen, oplærer vi vores nye pudsere i MV Polerings "service ånd".
Ledelsen bevarer konstant en daglig kontakt til de ansatte via dialog og instruktioner. Ledelsen stiller også krav om integritet, samt faglig og social kompetence for at opgaverne skal kunne løses så professionelt som muligt.
Belønningen for vores bestræbelser er en arbejdsplads der udvikles mere og mere i retning af et værdifællesskab, med trivsel og målsætning som fælles norm.
Fremtid
MV Polering er klar over, at tilfredse og loyale kunder, der føler tryghed i vores service, er den bedste ambassadør udadtil.
MV Polering ønsker derfor vedvarende at forbedre sin evne til at håndtere de mål vi har sat os.
Vi vil således stræbe efter:
- fortsat stablilitet og tryghed i vores serviceydelser og relationer til kunderne
- godt omdømme, så vi fortsat er den førende virksomhed indenfor vinduespolering
- nytænkning - idet vi finder nye IT og styringsløsninger i forretningskonceptet
- videreudvikle en god arbejdsplads med MV Polering som et værdifællsskab for alle dets parter
MV Polering betragter sig selv som værende en del af det danske samfund der, både via skabelse af nye arbejdspladser og varetagelsen af et socialt ansvar, kan bidrage til større velstand.
Det er derfor vi ønsker at du vælger MV Polering, for her får du ikke kun rene vinduer, men med os ser du længere ud imod den smukke blå horisont.
